Allerede da jeg cyklede over langebro for at tage toget til TV2 i Odense tænkte jeg "For pokker - hva'er det jeg har sagt ja til....Hvis jeg allerede synes det er hårdt at komme op af Langebro - hvordan kommer jeg så op af det bjerg??". Men en aftale er en aftale og jeg er endnu ikke bakket ud af noget, så det ville jeg heller ikke nu.... Derudover har kvinder en gang om måneden nogle hormonelle forstyrrelser, som gør at man kan rive et par dage ud af kalenderen træningsmæssigt - og det er ved at være nu....

Jeg var indstillet på at køre langsommere end sidste gang, men jeg er faktisk ret tilfreds med at den tid jeg kørte - selvom den ikke er i nærheden af den fra sidste gang. Det syrede i ballerne fra starten og jeg kunne ikke træde lige så mange watt eller holde samme kadence som sidst - og jeg kiggede hele tiden på tiden og kilometer til mål, hvorimod jeg sidste gang kiggede mere på landskabet....  Sidste gang lå jeg på mellem 190 og 201 i puls, men denne gang var jeg på maks 195... Der var ikke friskhed nok til at komme helt til makspuls......

Men så har jeg prøvet hvad det vil sige at køre på en god og en dårlig dag - og jeg tror faktisk (i modsætning til hvad mange har skrevet om på diverse fora) at maskinen VAR rigtigt indstillet osv. første gang jeg kørte. 

Jeg er vildt imponeret over de rigtige tourløbere, der cykler i nogle uger og lige tager en opvarmningstur på 100 og nogle km inden de rammer den bakke,,,, urgh! Og desuden også over triatleten, der havde løbet 11 km inden hun kom ind i studiet eller badmintonspillerne der havde trænet før-.... og roerne, der kørte godt i dag .... og mange flere!

Og havd kan man lære af det? Hvile før man skal yde maks er alfa og omega. Jeg kender det også fra skøjteløb. Jeg har kørt mange 3 km på omkring 4 min og 20 sek hvor det føltes grufuldt og jeg talte runder efter 3 runder (ud af 7,5)...men til løb hvor jeg var "peaket" kunne jeg køre mellem 4.12 og 4.15 på lignende is uden at føle smerte....